Tøjhuset (tidl. Det Bruunske Pakhus) er et af Fredericias vigtigste spillesteder med omkring 200 årlige arrangementsdage, hvor 150 af dem er musik i allerbredeste forstand. Det er en samling af ildsjæle, der udgør pakhusets drivkraft, og de skelner ikke tiden mellem fritid og arbejde.
- Jeg er kommet i Tøjhuset (det Bruunske Pakhus), siden det startede, og for 10 år siden blev jeg så frivillig hernede, fortæller Niels Budolfsen, der oprindeligt er fra Vendsyssel, men kærligheden førte ham for 30 år siden til Fredericia. Sidenhen er det især andre lidenskaber, der har holdt ham i byen. Lærergerningen, livsledsageren, børnene og musikken. Hans oprullede skjorteærmer afslører underarme med sirlige og evige bogstaver omkranset af noder og mønstre tilegnet musikken. ”Blues” står der.
- Blues har jeg altid holdt meget af. Jeg har selv spillet guitar, men et cykelstyrt og to diskusprolapser gjorde, at jeg ikke selv spiller længere, fordi jeg ikke kan bruge to af mine fingre, forklarer Niels med et vist niveau af vemod i stemmen. Til gengæld har han rig mulighed for at påvirke, hvor hyppigt genren forekommer på programmet i Tøjhuset, da et af hans privilegier som frivillig efter så mange år er, at han også er med til at booke artister, ligesom han har taget plads i bestyrelsen.
- Jeg er faktisk så tosset med blues, at jeg stiftede en lokal blues-forening i Fredericia, så jeg har længe været med til at arrangere både blues- og rock – koncerter. Nu er jeg ikke formand for Blues-foreningen længere, men har rigtig mange gode minder igennem tiden. Den bedste oplevelse hernede var, da Alan Haynes fra Texas i USA var hernede og jammede. Han har spillet med alle de store; Stevie Ray Vaughan, John Lee Hooker og mange andre, og det var helt fantastisk, fortæller Niels, som lister en perlerække op af store navne inden for genren, mens en af hans frivillige kolleger, Kim Jönsson, sætter sig til bordet, inden de begge skal til bestyrelsesmøde. Med et blink i øjet kværulerer de lidt over lydniveauet fra dagen før, hvor Nicky Hill stod på scenen. Hun lød fantastisk, men kunne med sine 30 år godt bruge lidt mere rust på stemmen. Erfaring, forstås.
Lidt for alle – især de voksne
Kim Jønsson er opvokset i Fredericia og startede også med at være frivillig, før han blev medlem af bestyrelsen.
- Jeg synes egentlig altid, at jeg har været god til at lytte. Især til musik, så jeg kommer til lidt af det hele. Selv blues, siger han med et grin henvendt til Niels, mens de begge bliver enige om, at det Bruunske Pakhus især er værd at besøge for den unikke stemning. Det er vinduernes skodder, og den brune facade, der afslører stedets historie som pakhus. Bindingsværket er blotlagt indenfor i scenesalen og cafeen, og de mørke stolper og beværtningsborde giver en blandet stemning af fortid og nutid. Når der er forestillinger, har stedet en størrelse, så alle gæster er tæt på scenen, mens røgmaskinen og de hvidkalkede vægge fanger spotlys i regnbuens farver.
- Der skal være plads til lidt af hvert hernede, men det er jo et spillested med siddepladser og hyggelig stemning, og det afholder måske de yngste gæster fra at komme. Alligevel er der ofte fuldt hus, og vi har et meget, meget bredt tilbud af underholdning. Supportbands er tit lokale, men hvis de selv kan fylde stedet, så får de deres egen aften, fortæller Kim Jønsson, og Niels Budolfsen fortæller om deres helt store trækplaster, som er julerock.
- Når Glenn Hughes fra Deep Purple turnerer, så er det Søren Andersen, han har med på guitar. Han er en lokal dreng, og han er kapelmester til julerock og samler en masse lokale musikere. Vi har 500 billetter til salg, og de bliver revet væk, siger Niels, og det er især de lokale kræfter, der lægger deres fritid i at gøre de store arrangementer endnu større.
-Det kræver rigtig meget frivillig arbejdskraft at gøre det Bruunske Pakhus godt. Der er 2 fastansatte og 40-50 frivillige, som er helt fantastiske og bruger utroligt meget tid hernede. Det er en livsstil og ikke bare et 8-16-job, men kræver en masse ildsjæle, når vi har de her 200 dage om året med arrangementer, siger Niels Budolfsen.
- Man kan altid komme her også bare for at tage en kop kaffe og få en snak med dem, der er i huset. Nu flytter vi snart til nye lokaler, og det betyder, at der kan komme flere gæster, og de frivillige får bedre arbejdsforhold. Det bliver rigtig godt, hvis vi kan bevare den gode stemning, der er i huset omkring alle de her arrangementer, hvor der gerne skulle være lidt for alle og meget for de fleste, siger Kim.
