Bryggeren

En forventning om duften af humle bliver overtaget af synet af stål og sterile flader. Blotlagte bjælker i loftet bidrager kortvarigt til fornemmelsen af Bierstube, men formålet med rummet er tydeligvis en kontrolleret proces.

-Du starter med en gryde med opvarmet vand og malt, og så får du urt, som er en sukkerlage. Så tilføjer du humle og gær, som danner alkohol og kulsyre. Når øllet er færdigt lægger gæren sig til bunds, og hvis du har en konisk gærtank, som du kan tappe fra bunden, så tapper du gær samt bundfaldet og har øllet tilbage, fortæller Robert Markussen fra det lille grovkøkken, der vidner om en mere end almindelig ambitiøs fritidshobby.

Han har bygget sit kælderrum om til et avanceret laboratorium - komplet med spejlblanke ståltanke, 16 forskellige malttyper i hver deres beholder og desinficerede ølflasker placeret med bunden i vejret på et øl-træ som står klar til påfyldning. Og så er der alt det andet essentielle grej, han har samlet til sig over tid.

-Jeg startede med at brygge mit eget øl i 2008 i køkkenet, men det tog hurtigt om sig, og jeg har så stille og roligt bygget om vel for omkring 50.000 kr. efterhånden. Omtrent i midten af 00’erne begyndte mikrobryggerierne at dukke op, og jeg synes, det var meget mere spændende at smage på øl, som efter mine smagsløg har flere nuancer end vin. Så jeg tog et kursus i brygning, og nu sidder vi så her, siger han fra den ene af to rullende skamler, mens han hælder smagsprøver op og opfordrer til at tygge på tre forskellige typer malt.

-Kunsten er at styre processen og kende sit udstyr rigtig godt. De dygtigste bryggere forstår at korrigere efter råvarernes kvalitet og smag, vandets hårdhed, bakterier i luften og så videre. Jeg bruger et program, hvor jeg kan registrere alle de typer øl, jeg har lavet, så hvis jeg får brygget en øl, som viser sig at være rigtig god, så har jeg forhåbentlig noteret processen, så jeg kan gentage den, forklarer han. Det har han dog ikke altid, fortæller han med ærgrelse i stemmen over en særligt god belgisk øl fra 2013, som det ikke helt er lykkedes ham at genskabe.

Den uopnåelige favorit

Efterhånden har han ofte oplevet forestillingen om at ville opnå noget specifikt, men har stået med noget andet. De belgiske øl har han dog en tendens til at vende tilbage til.

-De giver typisk en mørk og maltet, sød og krydret øl, som jeg forholdsvist ofte vender tilbage til. Jeg planlægger at prøve at lagre belgisk quadruple på et 20-liters egetræsfad. Det her er lavet af en bødker i Ungarn, fortæller han og peger på en elegant, lille tønde med taphane, som venter i skyggen under bordet ved kældervinduet. Ved siden af, under håndvasken står tre fyldte, stablede kasser med eksperimenter og afslører et rigt univers af nuancer, som ølbrygningen tillader. Radiser lagret i vodka med egetræsflis, for eksempel, bidrager ikke til et særligt heldigt resultat. Men så ved han det. Imens byder Robert Markussen på et hjemmebryg fra egen produktion med noter af ingefær og hyldeblomst. Samtidigt lægger gæringsprocessen fra et af hans projekter baggrundsrytmen i form af dryp, hver gang en smule kuldioxid finder vej ud af den koniske gærtank gennem et gærrør i toppen.

-Jeg har før haft 4-5 gærtanke i gang samtidig, hvor den her dryppende rytme var nærmest hypnotisk og beroligende at lytte til, og jeg kunne standse op et par gange i løbet af dagen for lige at hænge ved lyden. Egentlig har jeg før leget med tanken om at producere større mængder af gangen, men det er ikke rentabelt. Men min fars bror har et lille landbrug, og han snakker ellers om at plante humle, så det er måske næste skridt, fortæller Robert Markussen.

Han har udviklet sit eget logo og en etiket, som han påklistrer sine 75 centiliters flasker, så der står ”Fæstningsbryggeriet” på dem alle. Det er svært at se, at den ikke lige så godt kunne være lavet i et større antal. Han har endda fået lavet sine egne glas med logo slebet ind i siden.

-Der er noget over glæden ved at kunne hælde sit eget øl i eget glas. Tidligere i køkkenet bryggede jeg omkring 25 liter et par gang i kvartalet, til eget forbrug og til familie og venner. Efter etableringen af bryggeriet i kælderen, brygger jeg noget oftere, og har lige brygget 150 liter, som står klar på otte fustager, da vi skal afvikle et par festligheder lige om lidt, og nogle af dem er belgisk inspireret øl. Det er faktisk meget nemmere at tappe øl på fustager, men det er ikke så tit, at jeg har behov for at brygge så store mængder, forklarer han.

De lokale entusiaster

Robert Markussen sidder i bestyrelsen hos de lokale ølentusiaster, som tæller små 300 medlemmer, hvilket gør det til en af de største afdelinger i forhold til byens indbyggertal.

- Lokalafdelingen i Fredericia blev oprettet i 2008 og har været ret god til at markedsføre sig. Vores helt store mærkedag er den 1. lørdag i september, hvor vi afholder Øllets Dag på Ryes Plads. Der er tale om rene ølboder, hvor 25-30 mikrobryggerier og ølleverandører har en stand. Hvis de ikke selv har mulighed for at komme, så kan det være en af os i foreningen, der står og serverer deres øl.

Han beskæftiger sig med hele spektret for indtagelse af øl og arrangerer også Oktoberfest i Fredericia, hvilket han godt kan se er i en lidt anden boldgade.

-Det er lidt mere primitivt øl, men alligevel satte Oktoberfesten i 2014 ølrekord, hvor de 850 gæster indtog 3,66 liter pr. person. Det var i vores optik en kæmpe succes og ret imponerende, i forhold til at der også bliver indtaget spiritus. Det er Tuborg der er øl-leverandør, men også krydderiet fra München i form af Erdinger Weiss og Dunkel kan nydes i det store telt på Axeltorvet. Håbet er, at byens borgere fortsat vil kunne opleve denne festlige og efterhånden folkekære temafest på Axeltorvet, siger han og tilbyder et glas med den næste smagsprøve.